Udflugt til Kunstmuseum Brandts
Kære medlemmer,
Kom med på en spændende udflugt, hvor vi sammen udforsker håndarbejdets betydning i kunsten! Udstillingen Nål og Tråd – Håndarbejde i kunsten på Kunstmuseum Brandts fremhæver de arbejdende hænders rolle i billedkunsten i en tid, hvor flere og flere vender sig mod håndarbejde som strik, hækling og broderi. Vi kan se frem til en omfattende udstilling, der hylder håndens arbejde og viser det som en levende og relevant kunstform.
Program for dagen:
Vi håber, I har lyst til at deltage og få en hyggelig dag fyldt med kunst og kreativitet! Tilmelding er nødvendig for koordinering af biler.
Vi glæder os til at se jer!
KUNSTENS ARBEJDENDE HÆNDER
Udstillingen Nål & tråd – Håndarbejde i kunsten præsenterer en lang række kunstnere, som på tværs af både tid og sted, motiv og medie arbejder i krydsfeltet mellem kunst og håndarbejde. Med udgangspunkt i den danske kunsthistorie fra 1750’erne til i dag dykker udstillingen ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud. Den omfattende udstilling fremhæver de arbejdende hænders betydning i billedkunsten i en tid, hvor flere og flere søger mod håndarbejdet i form af strik, hækling og broderi.
Igennem århundreder har håndarbejdet været en central del af kvinders husholdningsarbejde, ligesom det også har været en væsentlig indtægtskilde for såvel almuemænd som -kvinder. I takt med industrialiseringen skyder klædefabrikker som Brandts Klædefabrik op over hele Danmark. Der er her i det gamle klædefabrikskompleks, at Kunstmuseum Brandts i dag har til huse.
Også i billedkunsten sætter håndarbejdet sine spor. Her finder vi beretninger om omsorgsarbejde og fabriksarbejde, fritidssysler, kønnede stereotyper og dydige kvindeidealer. Men også kunstnerisk udtrykskraft og oprør ledsager håndarbejdet. Det er de tråde, udstillingen samler op: Fra historiske værker, der skildrer håndarbejdende mænd og kvinder fra forskellige lag af samfundet, til billedvævere, som igennem årtier har forvandlet garn til originale kunstværker, og ikke mindst til samtidskunsten, der i dag med fornyet gejst aktualiserer håndarbejdet.
Kursusnummer
2025-25/01
Tilmeldingsfrist
16.01.2025
Dato og tid
Lør 25.01.2025 12:30-17:30
Pris
145,- | Aktiviteter |